Hvor er mit bevis?

Problemer med at downloade dit bevis? Det er Dansk Førstehjælpsråd (DFR) som har dit bevis liggende - ikke os. Sådan skal det også være jf. kørekortbekendtgørelsen. Vi har derfor heller ingen mulighed for at genskabe eller genudsende dine log-in oplysninger eller ændre dit password.

 

Du kan dog selv gøre følgende:

1)
Læs den vejledning du fik fra os på e-mail grundigt igennem og følg punkterne under overskriften "Vigtig info om dit bevis". Du modtog e-mailen lige efter du havde afsluttet dit kursus.

2)
Søg i din indbakke (og i dit spam filter) efter en eller måske to e-mails sendt fra "Kursusbevissystem" (e-mail: no-reply-kursusbevis@foerstehjaelpsraad.dk).

Den ene e-mail har overskriften: ”Dit kursusbevis er blevet oprettet på kursusbevissystemet”.
Har du ikke tidligere får et elektronisk førstehjælpsbevis, så har du også fået en e-mail med overskriften: ”Aktivér din profil på Dansk Førstehjælpsråds kursusbevissystem".

Start med at oprette og aktivere en profil på kursusbevissystemet. 
- Klik på linket i mailen: ”Aktivér din profil på Dansk Førstehjælpsråds kursusbevissystem"
- Indtast en valfri kode og klik "Aktiver". 

Først når du har oprettet en profil kan du hente dit bevis.

Klik på linket i e-mailen: ”Dit kursusbevis er blevet oprettet på kursusbevissystemet”.
- Indtast din e-mailadresse og din selvvalgte kode. Klik "Log ind".
- Er det første gang du er siden, skal du acceptere GDPR reglerne.
- Find dit bevis "Færdselsrelateret førstehjælpsuddannelse" og klik på "Download". 

3)
Hvis du har glemt din kode:
- Gå ind på https://kursusbevis.foerstehjaelpsraad.dk/
- Du kan her bede om en ny kode, ved klik på "Glemt adgangskode?".

4)
Har du hverken fået en mail fra os eller fra "Kursusbevissystem" skyldes det formeligt, at du ikke har indtastet din e-mail korrekt ved tilmelding. Er dette tilfældet skal dit bevis slettes helt og oprettes igen. Dette koster kr. 75,-. Af samme årsag skriver vi også på hjemmesiden, at det er meget vigtigt at du bruger din egen e-mail og indtaster den korrekt. Det samme oplyser vi også om på selve kurset, hvor alle elever også bliver bedt om at kontrollere deres e-mail, netop for at undgå denne kedelige fejl.

 

Læs mere her:

Som beskrevet tidligere, er det ikke os som hverken ejer, servicere eller administrerer bevissystemet, det er Dansk Førstehjælpsråd. Det er også derfor, vi ikke har mulighed for at genskabe eller genudsende dine log-in oplysninger eller ændre dit password.
Dansk Førstehjælpsråd har dog også en "Ofte stillet spørgsmål og svar"-side på deres hjemmeside:
Her er linket: http://xn--frstehjlpsrd-3cbj7x.dk/kursusbeviser-faq 

 

Hvis det stadig ikke virker:

Vi kan tilgå Dansk Førstehjælpsråds systemet fra back-end, hente dit beviset ud og sende dette til dig. Men det er meget bøvlet og tidskrævende, bl.a. fordi beviset, ifølge persondataloven, skal krypteres, da det indeholder dit cpr-nummer. Derfor tager vi kr. 75,- for at dække vores omkostninger.

Ønskes dette, skal du først betale 75,- på MobilePay. MobilePay-nummeret finder du her: Penge & Betalinger

Efterfølgende skal du skrive en e-mail til: mail@routesafe.dk Her skal du oplyse dit navn og kursusdatoen eller din fødselsdato (kun de første 6 cifre).

Herefter får du dit bevis, som er krypteret, på e-mail. Koden (for at åbne krypteringen) kommer på det mobilnummer du opgav ved tilmelding.



Førstehjælp til kørekort - på den fede måde
Undervisningslokaler:
Kolding: Brostræde 3 st. tv.
Grindsted: Tinghusgade 15

Mail: mail@routesafe.dk

Der tages forbehold for utilsigtede fejl og mangler.


Medlem af Fora